onsdag den 6. oktober 2010

Android - nu med betalingsapps!

Ok - lidt "rigtig" gadgets skal der være plads til. Jeg er den lykkelige ejer af en Android telefon, nærmere betegnet en Sony Ericsson Xperia X10.

Mens vi venter på Android 2.1 opdateringen i slutningen af oktober er det dog ikke mindre end fantastisk at der nu er åbnet op for betalingsapps i Android Market.

Ikke fordi jeg har en masse lige pt. som jeg vil have, men bare det at man ikke er afskåret fra at købe er rart. Jeg har dog købt mine to første apps. Den ene er Camera 360 - et fantastisk program til at tage fede billeder, som dog også fås i en gratis version (hvis man har 2.1 version). Den anden apps er Blik Calender. En kalender widget som giver en visuel kalender på homepage. Findes også i en gratis version, som jeg hidtil har brugt - men der er et par andre gode funktioner ved betalingsudgaven.

Uden tvivl at jeg hen af vejen kommer til at købe flere apps - man skal vel holde sin telefon toptunet :)

/Helle