søndag den 15. januar 2012

Lidt forår i luften

Hold op hvor har det bare været lækkert vejr i dag. Jeg synes bestemt ikke det ville gøre noget, hvis vi skippede resten af vinteren og hoppede direkte ind i foråret. Dejlig med en masse lys og sol i dag - også selvom det har været køligt. Har virkelig givet en forsmag på foråret - og man husker pludselig at vi går mod lysere tider - SKØNT! :)

I dag har jeg været ude og spise frokost med en veninde der lige er kommet hjem fra en rejse. Det var en rigtig hyggelig dag. Og jeg fik det skønneste silketørklæde fra Indien af hende. Der kommer et billede på bloggen af det en af dagene.

Mens vi gik fra frokost restauranten og videre til cafe, fangede jeg dette billede i eftermiddagssolen i det vi krydsede Halmtorvet. Smukt ik?





torsdag den 12. januar 2012

Kærlighedsringe

Det er ingen hemmelighed at jeg er lidt af en sucker for accessories. Og det gælder bestemt også for fingerringe. Jeg har mange forskellige slags ringe og skifter meget. Nu er jeg faldet for endnu en ring - og ja, jeg ved godt jeg lige skrev om en ring den anden dag. Men eftersom jeg alligevel ikke rigtig har nogle faste læsere (eller der er jo 2 - tak!), så tænker jeg, at det nok ikke gør det mindste.

Jeg er forelsket i disse kærlighedsringe fra Anne Black:


Og så er de faktisk ikke engang så dyre - ca. 120 kr. stykket. Så hvis ikke lige vi var i januar måned og var de måske allerede blevet købt. På den anden side, så er det måske også bare en af de ting der skal på ønskesedlen. Ville da være en fantastisk fødselsdagsgave. Ringene kan købes her.




onsdag den 11. januar 2012

Det må være skæbnen

I sidste uge sad jeg og sukkede over de mest lækre handsker som jeg så hos Passion for Fashion bloggen. Jeg skyndte mig væk fra indlægget, da mit budget her i januar alligevel ikke er til et impulskøb af handsker.

I dag er jeg så i Bahne med min mor for at bytte en julegave. Og typisk, jeg kan normalt altid finde noget i Bahne som jeg ikke kan leve uden, men lige i dag blev jeg ikke så inspireret. Skyldes nok at jeg vidste jeg skulle købe noget. Kender I det?

Min mor blev min redning...for pludselig udbryder hun "Ej, se lige de her handsker - de er da lige dig". Og yes! Der var de jo. Præcis de handsker jeg havde sukket over i sidste uge. Der var lige et par tilbage i min størrelse. Jeg er sikker på, at de handsker bare har ligget og ventet på at jeg kom efter dem. Det må være skæbnen ;)





tirsdag den 10. januar 2012

Mint negle

Jeg er altså blevet lidt vild med den mintgrønne farve, som jeg synes popper op alle vegne i disse dage. Der er lidt lækkert forår over den. Når det så er sagt, så er det bare en af de farver som ikke klæder mig. Måske når jeg ikke er så vinterbleg at se på kan det være, men indtil da - så kan jeg nyde farven på mine negle :)

Neglene er lakeret med to lag af e.l.f.'s Mint Cream og herefter et lag med e.l.f.'s matte overlak.



mandag den 9. januar 2012

Hey, I put some new shoes on...

I december var jeg så heldig at vinde en facebook konkurrence hos Magnoliatv. Jeg vandt de lækreste støvletter fra Barund og har med længsel gået og ventet på dem - og jubii, de ankom i dag.


Og så var det jeg kom til at tænke på sangen New Shoes af Paolo Nutini, som faktisk blev spillet i den film jeg så i går... glad sang :)

Og her er de så - mine nye top lækre støvler fra Barund CPH. Det er modellen Paris, som i øvrigt er på udsalg lige nu og der er meget at spare. Kan købes her.



Mini Tom Cruise

I går aftes så jeg filmen "Something Borrowed" - en rigtig tøsefilm! Hvilket så passede rigtig godt til mig en søndag aften på sofaen. Det er virkelig en af fordelene ved at være single, jeg bestemmer og jeg kan se alle de chick movies som jeg vil! :) I øvrigt kan filmen anbefales hvis man er til den type film.

Den mandlige hovedrolle indehaver spilles af Colin Egglesfield - Mmmm hvilken lækkermås! Første gang jeg lagde mærke til ham var i Melrose Place (den nye serie) og det første jeg tænkte dengang var "Jeg vidste ikke at Tom Cruise havde en lillebror". Fandt så efterfølgende ud af, at de overhovedet ikke er i familie. Men det er da helt vildt som de ligner hinanden! Og faktisk synes jeg at Colin er noget lækrere end Tom Cruise.

Hvad synes I? Ligner de hinanden og hvem er den lækreste af de to?

Colin Egglesfield (årgang 1973) og Tom Cruise (årgang 1962)

søndag den 8. januar 2012

Googleri

Kender I det med at man googler efter noget bestemt og ender med at finde noget helt andet? Det tror jeg vi alle kender til.

I går skulle jeg google nogle billeder af neglelak swatches og jeg faldt over dette billede:


Lånt fra bloggen her

Jeg faldt pladask for LOVE ringen, så glemte alt om neglelak swatches og gik i gang med at google efter ringen. Så der blev søgt efter Love Park Philadelphia ring og jeg fandt den da også. Ringen hedder Rabid Fox LOVE Ring og koster knap kr. 1000. Den bliver lavet i USA og dermed også sendt derfra, så hvis man køber den skal man være opmærksom på moms og told og det gør jo så ringen noget dyrere. Men hold op hvor den den bare lækker, så den skal helt sikker med på min drømme wishlist.

Køb ringen hos Fleathers & Rabid Fox Jewelry by Linda Smyth, som i øvrigt også har en masse andre fede ting.

Ny energi

Hvis man kigger på mine tidligere indlæg, så er der ikke mange og de ligger tilbage fra efteråret 2010, hvor jeg startede bloggen. Jeg ved ikke helt hvad der skete siden at jeg stoppede med at skrive, men jeg tænker at det måske altid er svært i starten med en blog.

Men eftersom jeg gang på gang sidder og tænker på "blog-stof" så er det på tide, at jeg får gang i bloggen igen. Så må det vise sig en gang for alle om jeg kan kalde mig selv for blogger eller ej.

Mit udgangspunkt for bloggen er stadig at skrive om de ting der interesserer mig; musik, indretning, mode, fotografering, rejser og i det hele taget bare hverdagsting.

Stort set alle de blogs jeg selv følger på nettet sker via Bloglovin' så der er jeg selvfølgelig også blevet tilkoblet og vil anbefale eventuelle læsere om at følge mig der hvis man vil holdes opdateret her i mit lille univers.

Jeg har faktisk også en anden blog - dog er dette en rejseblog som jeg oprettede i forbindelse med at jeg i efteråret var i Los Angeles. Den er skrevet i dagbogsform og der er masser af inspiration at hente hvis man planlægger at besøge den fantastisk City of Angels. Bloggen kan findes hos Kilroy Blogs her.

LA sunset

fredag den 15. oktober 2010

Ugler

Jeg har fået lidt af en forkærlighed for ugler.

Her den anden dag var jeg hjemme hos min søde veninde Karina og hun havde et forklæde med lilla ugler fra Mow Living. Jeg har før kun set deres ugle design som puder, så blev rigtig glad for at finde ud af, at de også laver køkken tekstil.

Straks blev det noget af det jeg ikke kunne leve uden - men det klæder nu også køkkenet helt vildt! Jeg mangler lige at modtage et viskestykke med multi ugler som grydelapperne, men det var i restordre.



onsdag den 13. oktober 2010

Hvem vil du se på Roskilde 2011?

Man føler lidt at man har lidt indflydelse når RF går ud og beder publikum om deres mening. Fra og med i dag og resten af oktober måned kan man her komme med de 5 bands som man mener er uundværlige i 2011.

Mit bidrag (i vilkårlig rækkefølge) er som følgende:

  1. Soundgarden - fordi de fornyeligt blev genforenet - og så minder de mig om de gode 90'er dage.
  2. Sigur Rós - fordi jeg endnu ikke har oplevet ham live. I 2003 hvor han ikke var super kendt blev den koncert jeg ellers skulle til aflyst pga at der ikke var solgt nok billetter.
  3. R.E.M. - endnu et band jeg ikke har oplevet live men som jeg ikke er i tvivl om ville fyre den max af på Orange Scene.
  4. Sissor Sisters - Dem vil jeg gerne genopleve på Roskilde og så er de jo også aktuelle med nyt album.
  5. Eminem - Jeg gad godt opleve hans sceneshow og power på en scene og så er jeg sådan lidt skabsagtig vild med hans musik og ikke mindst teksterne.

Nu er mine ønsker indsendt og garanteret at jeg allerede i morgen kommer i tanke om nogle andre jeg hellere ville have. Når alt kommer til alt, så er musikken egentlig kun en teaser for festivalen, set med mine øjne. For uanset hvem de hiver op af hatten - så ses vi på Roskilde '11!

/Helle