onsdag den 13. oktober 2010

Hvem vil du se på Roskilde 2011?

Man føler lidt at man har lidt indflydelse når RF går ud og beder publikum om deres mening. Fra og med i dag og resten af oktober måned kan man her komme med de 5 bands som man mener er uundværlige i 2011.

Mit bidrag (i vilkårlig rækkefølge) er som følgende:

  1. Soundgarden - fordi de fornyeligt blev genforenet - og så minder de mig om de gode 90'er dage.
  2. Sigur Rós - fordi jeg endnu ikke har oplevet ham live. I 2003 hvor han ikke var super kendt blev den koncert jeg ellers skulle til aflyst pga at der ikke var solgt nok billetter.
  3. R.E.M. - endnu et band jeg ikke har oplevet live men som jeg ikke er i tvivl om ville fyre den max af på Orange Scene.
  4. Sissor Sisters - Dem vil jeg gerne genopleve på Roskilde og så er de jo også aktuelle med nyt album.
  5. Eminem - Jeg gad godt opleve hans sceneshow og power på en scene og så er jeg sådan lidt skabsagtig vild med hans musik og ikke mindst teksterne.

Nu er mine ønsker indsendt og garanteret at jeg allerede i morgen kommer i tanke om nogle andre jeg hellere ville have. Når alt kommer til alt, så er musikken egentlig kun en teaser for festivalen, set med mine øjne. For uanset hvem de hiver op af hatten - så ses vi på Roskilde '11!

/Helle

Ingen kommentarer:

Send en kommentar